Vivabolig

Hvem er vi

Vivabolig er en almen boligorganisation der opfører og renoverer alment boligbyggeri primært i og omkring Aalborg. Vivabolig er den fortsættende boligorganisation efter en fusion mellem Boligselskabet Limfjorden, Boligselskabet Østparken og Vivabolig A.m.b.A. pr. 1. januar 2013. Se historien under de gamle organisationer.
Vivabolig tilbyder en bred vifte af ejendomme fra tæt/lavt byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstens etagebyggerier. Vi har i alt 3.897 boliglejemål og er dermed den næststørste boligorganisation i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt med 2.907 familieboliger, 603 ældre- og plejeboliger og 387 ungdomsboliger i 25 boligafdelinger, størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst.

Organisation

Den øverste myndighed i boligorganisationen er repræsentantskabet som består af beboere fra hele organisationen. Repræsentantskabet vælger en organisationsbestyrelse. Organisationsbestyrelsen i Vivabolig består af 8 beboervalgte medlemmer samt et medarbejdervalgt medlem. Bestyrelsen ansætter den øverste ledelse i administrationen, som ansætter de øvrige medarbejdere.

Til at lede og fordele arbejdet i rengøring, nybyggeri og renovering er der ansat 2 driftsledere. Arbejdet i rengøring, drift og vedligeholdelse ledes af en række teamledere, som er ansvarlige for alle assistenterne og ejendomsfunktionærerne, i alt 58 medarbejdere.
Administrationen er opdelt i beboerservice med 6 medarbejdere, beboerrådgivning 4 medarbejdere og økonomi 4 medarbejdere, som dagligt ledes af en økonomichef.

Samarbejde

Vi har dagligt tæt samarbejde med AKU, Boligselskabernes Landsforening, Aalborg Kommune, herunder især By- og Landskabsforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen samt andre boligorganisationer, specielt i Aalborg, men også i resten af Danmark.
Udlejningen af ungdomsboligerne sker jf. samarbejdsaftale via AKU, Aalborg og udlejningen af ældre- og plejeboligerne sker via Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning.
Vivabolig tiltrådte den 26. juni 2014 en aftale med 4 andre boligorganisationer i Aalborg om fælles opnotering ”Bo i Aalborg”, som skal træde i kraft 1. januar 2015.

Mission og vision

Vi har en række fokusområder, som vi er kendt for og arbejder efter i det daglige.

Service er lig nærhed

Vi tror på, at beboerne får den bedste service ved at møde beboerne der, hvor de er.
Vores ca. 90 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for vore beboere og ansøgere.

Grøn i mere end en forstand

Vi vil i højere grad være aktive omkring grønt miljø og bæredygtighed og iværksætte tiltag, der giver god mening.

Beboerdemokrati

Vi vil arbejde på at sikre, at beboerdemokratiet udvikles sådan, at vi sikrer, at beboere både har indflydelse på og tager medansvar for deres egen hverdag. Størstedelen af vore afdelinger har deres egne afdelingsbestyrelser, som er valgt af beboerne og har derigennem stor medindflydelse på afdelingens forhold og organisationen som helhed.

Kvalitet og fremtidssikring

Vi bygger og renoverer vore boliger, så de er fremtidssikrede og kvaliteten er i top.
Vi arbejder med disse fokusområder i en proces, hvor vi inddrager medarbejdere og repræsentantskabet.
Åbningstider
Ekspedition:
Mandag-onsdag Kl.9.00-15.00
Torsdag              Kl.9.00-12.00 samt 14.00-17.00
Fredag                Kl.9.00-13.00
Telefontider:
Mandag-onsdag Kl.9.00-15.00
Torsdag              Kl.9.00-12.00 samt 14.00-17.00
Fredag                Kl.9.00-13.00
Telefon: 9630 9460

Nødtelefon udenfor kontortid:

Tryk på telefonen

              

Faste lukkedage:

1. maj
5. juni Grundlovsdag
Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
24. december
31. december